Omkring os

Vi bor i centrum af Herning, sammen med vores eurasiertæve Gaia. Vi har tilsammen 4 børn og 2 børnebørn.

Igennem hele mit liv har jeg gået meget op i dyr. Jeg har haft flere forskellige hunde, katte, udstillingshøns, fisk osv. Mine hunde har dog altid lagt mit hjerte nærmest. 

Grunden til vi fik netop en Eurasier var en lidt sjov historie. Jeg ikke kunne tåle vores 2 katte længere og jeg ville rigtig gerne have en hund. Morten synes ikke vi skulle have hund, da han mente vi blev for afhængige af en hund. Men på et tidspunkt besøgte vi en af Mortens gamle venner, og de havde lige fået en voksen blandingshund, den var utrolig smuk og stille og rolig af sind. Morten som ellers ikke var helt med på ideen om en hund, blev dog alligevel en smule forelsket i hunden og sagde at hvis vi nogensinde skulle have en hund, så skulle det være en som den. Jeg kom så i tanke om nogle venner jeg kendte for flere år tilbage, som havde en Eurasier, den mindede om den anden hund af udseende. Så jeg gik straks hjem og søgte på Google for at finde billeder af en Eurasier, som jeg kunne vise Morten og han synes godt om Eurasieren. 

Jeg kiggede på flere forskellige kennelers hjemmeside, og læste alt om Eurasieren. Pludselig finder jeg ud af, at den hjemmeside jeg sidder og kigger på, tilhører mine venner fra gamle dage. De havde fået 2 Eurasier tæver mere, ud over den han, som de havde da jeg kendte dem. 

Jeg kontaktede dem og aftalte at vi skulle komme op, så Morten kunne se deres hunde. Efterfølgende bliver vi skrevet op til en hvalp, da de forventede en snarlig parring af den ene af deres tæver. Det var rigtig dejligt at være med til hele forløbet, men der var en rigtig lang ventetid inden man havde en hvalp man kunne tage med hjem. 

Vi fik endelig Gaia i januar 2012. Hun er smuk og rolig. Efter at vi har fået Gaia, er jeg begyndt at interessere mig for udstilling. Det er rigtig hyggeligt, hvor man møder en masse Eurasiere og lærer en masse interessante mennesker at kende, der har samme interesse som os, nemlig hunde.
Vi har altid kaffe på kanden, men ring lige i forvejen.

Vi er medlem af DKK og Eurasierklub Danmark. Jeg sidder i bestyrrelsen i Eurasierklub Danmark.