Hvalpene, fra 5 uger gammel

20 MARTS 2014
Ja så starter jeg på en ny side, synes den anden var ved at blive lidt lang.
Her går det stadig fint, hvis altså lige man ser bort fra at hvalpene vågner meget tidlig. Ikke så godt når der er nogen her i huset der er B menneske ;-).
Da de blev 5 uger fik de ormekur for anden gang. Denne her gang var det heldigvis en lille pille. Sidste gang var jeg ved at kvæle dem med det pasta de skulle have.
De er helt fortrolig med haven nu, der er ikke den krog, der ikke er undersøgt, eller tisset på ;-).
Gaia vil gerne have dem ude hele tiden, selv om jeg nu tror at det må være lidt irriterende for hende ind imellem. 
Det er godt nok ikke nem at få sin formiddagssøvn ;-).
Her er de 2 hvalpe, der tar formiddagssøvn ;-).
Og sin mad kan man heller ikke have i fred. Men Gaia finder sig i det hele...
21 MARTS 2014
Nå men det fik jeg så skrevet lidt for hurtigt. Gaia finder sig ikke i det hele :-). I går fik de for første gang okseøre osv. Det skulle de ikke tage fra hende og da hun skulle have sin aftensmad, da var der 4 hvalpe der på en gang prøvede at stjæle hendes mad, det blev så godt nok også nok for hende. Men i dag var der kun en hvalp, så var det ok. :-).
Okseørerne fald også i hvalpenes smag. Det var ren guf ;-)
I dag fik de sådan en slags tunnel ud i gården. Da det blæste måtte jeg binde den fast. Det vakte jubel hos hvalpene, om det var snorerne eller tunnelen der var sjovest er svær at sige. Men sjovt for dem, det var det.
Jo de hyggede sig.
23 MARTS 2014 (6 uger gammel)
Uha som tiden går. Nu er der kun 2 uger til at de første flyver fra reden. Det bliver underligt, sørgeligt og glædeligt på en gang.
I dag havde vi besøg fra Sjælland. Faktisk den familie der nær var blevet fødselshjælpere og hvor jeg gik helt i stress mode, fordi Gaia viste tegn på at hun var ved at starte opblokningen. Nå men heldigvis fik jeg da åbenbart ikke skræmt dem væk, selv om jeg måske ikke var helt så samlet om deres besøg, som man jo nok kunne ønske, når der kommer fremmede på besøg, helt over fra Øen ;-).
Nu må jeg desværre igen skrive at jeg glemte at tage billeder af hele familien samlet, sammen med hvalpene.... Pokkers osse. Mon jeg kan undskylde det med alt for lidt søvn i mange uger?
Hvalpene var i alt fald også trætte efter at været blevet nusset og leget med.
Skulle ha købt en større kurv ;-)
Nå men så trætte var de nu heller ikke, for efter at ha fået en lille lur, var de klar igen.
Banditter...... Hvorfor sku man da osse ha sådan en potte med en plante i, hvis ikke den var der, til at ondulerer ;-).
Det går også vildt for sig inde ind imellem...
Her har de gang i tyggebenene.. Mums... Lilla hvalp sov...
25 MARTS 2014
I går var ved dyrlægen med rød tæve. Jeg havde mistanke om at hun havde fået blærebetændelse. Det er vist ret almimdelig at de får det. Nå men dyrlægen mente at det kunne være blærebetændelse eller også så kunne det være skedekatar. Det er også helt almindeligt for hvalpe at få det. Gaia havde skedekatar, da hun var lille hvalp. Det kunne ordnes med penecilin begge dele. Så det fik hun. Det har allerede hjulpet, hun sætter sig ikke hele tiden for at komme af med noget længere.
Da vi nu var ude på tur, synes jeg lige hun skulle prøve at komme på en græsplæne. Det er der lige ved siden af dyrlægen. Det var bare et hit :-)
Vi har en aftale med min søn og svigerdatter om at skulle på besøg hos dem i weekenden. De har en stor indhegnet have med masser af græs osv. Det bliver godt for dem at prøve. Tror jeg ;-)
I dag fik vi besøg af min datter og Gaias ungdoms kæreste ( hendes bodyguard). Hvalpene tog fint imod ham. Det var mere Enzo der synes det var underligt, hvor de nu kom fra :-).
 
      Angrib...... :-)
Begge synes at tænke, hvad er du nu for en....
Jeg ved ikke om man lige kan se det, men blå hvalp var lige oppe og tjekke om der skulle være en mælkebar der også ;-).
31 MARTS 2014 (7 uger)
Uha som tiden løber afsted. Jeg har simpelthen ikke haft tid til at opdaterer hjemmesiden. Undskyld....... Og nu er der kun en uge tilbage.... Hmmmm bliver svært at skulle gi dem fra sig..... Det bliver ikke nemt.
Der er bare sket rigtig meget. Vi har været ude og køre, været på græsplæne, blevet hvalpetestet og været ved dyrlægen.
De er nogle bavianer at få ind i buret. Ikke nem at få en ind uden at der render en ud ;-). Synes at de skulle være i buret når vi skulle ud og køre. Ikke nem at styre 7 hvalpe ellers. Men da alle var inde og Gaia sad vagt ved siden af dem gik det fint. Der var ikke meget lyd på dem og de faldt hurtig til ro. da vi kom ud til min søn og svigerdatter fik vi da så heldigvis den geniale ide at bære buret med alle hvalpe ind på græsplænen og så først åbne for dem der. Det var en fryd at se dem hygge sig der.
I går var Britta (Hvalpetesteren). Hun synes heldigvis det var et rigtig godt kuld og hun sagde at man sagtens kunne se at det var et stue opdræt, så tillidsfulde de var ved mennesker. Jeg har lige fået testen af alle hvalpe til gennemlæsning og må nok sige at jeg synes hun har gjort en rigtig godt stykke arbejde. I kan glæde jer til at få testen.
I dag var vi jo så ved dyrlægen, hvor de skulle sundhedstjekkes, chippes og vaccineres. Det var jeg så lidt spændt på. Der er vel altid lidt nerver på om alt nu er som det skal være. Det var det heldigvis. Alle hvalpe er sunde og raske :-).
 
Læg lige mærke til at alle hvalpe har fået seler på :-). Men det var da osse ved at ta livet af både Marie og jeg. Da vi to piger ikke kunne løfte buret med hvalpe, havde vi planlagt at ville gå fra bilen og ind til dyrlægen med alle hvalpe + Gaia i snor. Ha ha hvor må det ha set sjovt ud. Både Marie og jeg var viklet ind i snore og kunne nærmest ikke hitte rede i hvilken hvalp der hørte til hvilken snor. Ingen af hvalpene ville samme vej, hvis de da overhovedet ville gå. Gaia skulle så åbenbart også bare af med noget, og det skulle være nu. Ja jeg siger jer et kaos. Vores redningsmand kom så heldigvis. Der var 3 store piger der var ved at falde i svimer over hvor søde de synes hvalpene var og de ville rigtig gerne hjælpe os. Takker meget for det..... Phy ha.... 
Marie blev skiftet ud af min datter da vi næsten var færdige. Men mens Marie var ved hvalpene og Gaia som skulle ha klippet negle, hentede Dina og jeg buret ind.
Alle hvalpe blev puttet i buret og to mand stærk løftede det ud i bilen for os. Vi skulle ikke nyde af at prøve at styre dem alle på en gang igen.. Ha ha.... Da Dina og jeg kom hjem, var der som sendt fra himlen to mænd ved at fylde en trailer ved naboen og de løftede buret ind i haven for os. Ja det var ikke kun hvalpene der var trætte da vi havde fået normale forhold igen, det var jeg godt nok også :-)
Der er da nogen der forstår at slappe af. 
Grøn bliver undersøgt mens de andre sover. :-) Og det vil jeg også nu ;-)
3 APRIL 2014
Ja nu er dagen for hvor de bliver 8 uger, ved at være lidt for tæt på. Piv piv........ Men har heldigvis nogle gode hvalpekøber, så det hjælper lidt på det :-).
Jeg har travlt med at lave hvalpe mapper, købskontrakter osv. Jo jo der er arbejde til dem der vil arbejde :-). Bliver der jo sagt.... Og der bliver også hygget med hvalpene... Ja ja hygget og hygget, når der kommer 7 hvalpe stormende på en gang og alle vil til, ja så kunne jeg altså godt bruge nogen flere hænder. Men når de så lisom bliver optaget af hinanden igen, så kan jeg bedre nusse med en af gangen.
Gaia giver stadig en tår mælk ind imellem, men det er når hun bestemmer. Det er ikke ta selv bar længere ;-).
Når I nu får dem hjem, og de tonser rundt, så vil jeg lige bevise hvor søde de er........ :-) Ja de blev da i alt fald liggende i 2 min efter jeg havde taget billedet.... Thi hi....
Fra venstre, lyserød, gul og blå.
Fra venstre rød, hvid, grøn og lilla.
Jeg havde en veninde på besøg i dag. Hun klipper hunde osv. jeg synes jeg skulle ha hjælp til at klippe deres negle, de er jo som en sæk lopper nu. Men hun turde ikke klippe noget af. De slider jo nok også kløerne på fliserne, når de farer sådan omkring.  
06 APRIL 2014
Ja så kom dagen, som jeg havde frygtet lidt. Det er jo ikke rart når man skal tage afsked. Jeg havde tænkt lidt over hvordan jeg ville reagerer når de små, skulle afleveres til deres familier. Det var selvfølgelig ikke rart lige der hvor jeg skulle give slip og sige, pas nu på min lille pus. Men jeg har det heldigvis rigtig godt med de forskellige familier som de skal flytte hjem til. Og det var også dejligt at se deres glæde over, at nu er dagen endelig kommet :-).
Rød hvalp er flyttet hjem til Anne Mette.
Gul hvalp er flyttet ind ved Candy, Karen og Peter. De havde deres barnebarn med.
Lilla hvalp er flyttet ind ved Sabina og Theis.
Og Grøn hvalp er flyttet ind ved Michelle og Mads.
Lyseblå hvalp bliver først hentet på onsdag, lyserød om 14 dage og så beholder vi jo selv hvid hvalp. 
Heldigvis ;-).
Men det ser nu lidt tomt ud når alle hvalpene nu får en tår mælk. :-)
Men som I kan se på billedet, så kan 3 hvalpe altså godt lave ravage ;-) Aviser er også et hit at rive i stykker.
Men tror nu Gaia synes det er en lettelse, at der kun er 3 tilbage. Hun har overhovedet ikke reageret på at de andre er væk. Og nu kan hun tage hvalpenes legekasse og ligge så nogenlunde i fred ;-)
09 APRIL 2014
I går var vi til sådan en slags legedag med de sidste 3 hvalpe. Det er noget vores dyrlæge arrangerer. Det var en lidt stor mundfuld for dem, de første 5 min, men så kørte det for dem :-)
Ja så blev blå hvalp hentet af sin nye familie. Jeg har allerede hørt at turen hjem gik godt og at haven er et hit. Dejligt...
Blå hvalp er i dag, flyttet hjem til Michelle og Ronni.
I dag er hvalpene begyndt på deres gå tur træning. Det er lidt træls for dem at ha selen på, men når vi først kommer udenfor havelågen glemmer de helt at de har den på, da der er så meget andet nyt. De har jo hørt masser af biler og lastbiler osv. Men ikke prøvet at gå på fortovet og bilerne kommer kørende tæt forbi, uha det var farligt. Men det hjalp meget på dem, da de lisom kunne se at Gaia ikke reagerede på dem. Godt vi har Gaia, hun er god at tage med, da hvalpene aflæser hendes reaktion. 
Det går rigtig godt, når bare lige man kan se mor :-)