Vi venter hvalpe.

D. 10 og 11 december 2013 er Gaia parret med Euro'jou Arrow (Atlas)

Lidt information omkring Euro'jou Arrow (Atlas):
Født: 03.06.2012
HD: A
AD: 0
OCD: Ikke påvist
ECVO: Ikke påvist
PL: 0
 
PARRINGEN

Gaia kom i sin 4. løbetid d. 28 november 2013. På hendes 2 års fødselsdag.
Det var egentlig aftalt at vi skulle have besøg af Atlas og familien om søndagen, hvor hun så startede med løbetiden om torsdagen før. Det blev så aflyst, da der ingen grund var til, at han skulle have nogen over snuden af Gaia. Så de måtte vente med at hilse på hinanden, til den dag hun var klar til en parring.

På 11. dagen kom min svigerdatter med deres hanhund Zanto, en bomuldshund. Det var lyn hurtigt at se, at Gaia var klar til parring, stillede sig an med halen drejet væk. Zanto blev sat i bilen, da vi ikke skulle have en ups parring. Jeg kontaktede Michael, som ejer Atlas, og aftalte at de kom på besøg næste dag.

Det er normalt bedst at tæven kommer til hanhunden, men for det første, så bor Michael i lejlighed og har derfor ingen have og for det andet, så er Gaia ikke særlig glad for at køre i vores bil og jeg var bange for at hun ville gå ud af løbetiden, ved at skulle køre så langt (fra Herning til Aalborg).

Næste dag mødtes vi på parkeringspladsen overfor hvor vi bor, så kunne de lige hilse på hinanden, inden Atlas kom ind i hendes have.

Det var kærlighed ved første blik :). Det kunne såmænd have foregået på parkeringspladsen, hvis vi ikke havde holdt dem tilbage.

Da vi kom ind i haven startede fornøjelserne. Gaia hylede som en vild mange gange når han var på hende, så det er helt sikker at han var inde i hende, men bagefter så hoppede han bare af hende.  Alle de gange hvor Gaia hylede, blev hun så vild at Atlas nærmes krøb i ly under havebordet, for at komme væk fra hende. Hun ville nærmest voldtage ham osv.

Da de havde prøvet et par timer og vi kunne se, at Atlas var træt, bestemte vi at de skulle have et par timers pause fra hinanden. 2 timer efter forsætter det på samme måde og da hundene og vi efterhånden er godt trætte opgav vi for den dag.

Dagen efter starter det på samme måde og inden de bliver for trætte, kører vi til dyrlæge for at få ham til at hjælpe. Efter 2. forsøg opgav vi også det. Dyrlægen kunne ikke få sæd fra Atlas.

Vi bestemte at nu kørte vi hjem og ville spise frokost, så kunne hundene passe sig selv i haven. Det vil sige at vi kunne holde øje med dem fra vinduet. Jeg var midt i at sætte maden på bordet, hvor jeg ser at Atlas, mens vi var inde, for 3 – 4 gang springer på hende. Han er færdig og vil springe af hende igen og de tumler rundt, da de faktisk så hænger sammen. Michael og jeg er lyn hurtig ude, så vi kan støtte dem. De hang sammen i ca. 15 min.

Det var lidt af en oplevelse. På et tidspunkt hylede begge hunde og de lavede så meget larm at naboen kom ud for at se hvad der skete.

Vi håber og krydser fingre for hvalpe omkring d. 12 februar :-)

VENTETIDEN:
Jeg vil nu fortælle om forløbet fra parringen og til fødslen.

Gaia er helt vildt sulten og spiser alt, selv noget som hun absolut aldrig har villet sætte tænderne i før. Dette varer i 2½ uge, så slår hun pludselig om og vil kun spise hvis det virkelig er noget lækkert. Hun kaster også op et par gange. Jeg er måler hendes temperatur for at være sikker på at hun ikke er syg, den er 38 grader så helt normalt. Hun har også ændret sig meget. Hun plejer at være ude det meste af tiden, men ret hurtig efter parringen blev hun inde om aftenen, ville endda gerne ligge i sofaen og putte. Så det er helt dejligt at have fået en rigtig pusse nusse hund :). Jeg synes også at hendes brystvorter vokser.

Da hun ca. er 4 uger henne ser jeg der sidder slim i hendes pels, det er der de næste 4 -5 dage, men synes så at det er stoppet igen.  Hendes vorter er blevet større, længere og lidt rødlige. Hun er også begyndt at spise igen, selv ren tørfoder, ryger ned. Det plejer hun ikke at ville spise og hun tigger helt vildt. 
Det er ikke normalt adfærd for hende.

Da hun er gået et par dage ind i 5. uge, vil jeg rede hende. Jeg kan ikke rede pels af hende på kroppen, men på maven reder jeg en masse af hende. Hendes brystvorter er blevet endnu større og er helt knald røde. Hun er øget 3 cm om maven, lige bag ribbene og 2 cm lige før bagbenene. 

D. 15 JANUAR 2014
Der er igen slim i hendes pels. Jeg er nu 99,98% sikker på at hun er med hvalpe :)

I forbindelse med køb af hvalpefoder, (Olivers) som hun nu her snart skal have, snakkede jeg med den dyrlæge, der er tilknyttet dem, i telefonen om hvor meget hun skulle have af det. Da jeg forklarede at pelsen på siden bag ribbene var begyndt at stritte lige ud, synes hun nu lige at jeg skulle tage hende med ned til vores dyrlæge, for at få ham til at bedømme om det var fordi hun er for tyk. Hmm for tyk, hvad mener hun med det..... :) Tror da simpelthen ikke på at hun kan komme til at bule sådan ud på 1 uge ved at spise normal ration mad.... Nå men jeg tager hende med derned i overmorgen, hvor jeg skal have hentet ormekur.

D. 16 JANUAR 2014
Nu er jeg sikker på at hun er med hvalpe. Hun har guffet en gulerod i sig som om at det er flere dage siden hun har fået mad. Hun har ellers ikke villet røre gulerødder siden hun var lille hvalp. Hun har ændret sig utrolig meget med hensyn til hvad hun vil spise. Mon hunde har det som kvinder der er gravide?

D. 17 JANUAR 2014
Så har vi været ved dyrlægen og fået ormekur med hjem. Begge var sikker på at de kunne mærke hvalpe. Hun ser også drægtig ud og det er ikke fordi hun er for tyk. Hun er i perfekt foderstand, fik jeg at vide. :-). Sådan.....

D. 21 JANUAR 2014
I dag har hun fået en ormekur. Hun bliver bredere og bredere nu her 3 uger før fødsel. Hun er konstant sulten og tigger efter hvad som helst.

D. 23 JANUAR 2014

Hvad skal det ikke ende med, med næsten 3 uger tilbage? :)
Hun er øget 9 cm om maven lige bag ribbenene og 5 cm lige før bagbenene.

D. 26 JANUAR 2014
I går fjernede vi spisebord og stole fra stuen. Fik lagt venyl på halvdelen af stuegulvet. I dag var vi en tur i Hvalpsund, for at hente fødekassen. Birte og Steen har været så søde at vi måtte låne deres. Tak for det :-). Gaia er stadig meget sulten og meget doven. Gemmer sig under køkkenbordet, når vi tar snoren frem. Hun ska godt nok ikke ud og motionerer, mener hun. Meeen nu er det jo da heldigvis os der bestemmer, for vi ved hvad der er bedst for hende ;-)

D. 27 JANUAR 2014


Så er fødekassen indviet og godkendt. Læg lige mærke til maven ;-).

D. 28 JANUAR 2014
Her 7 uger henne er hun øget 10 cm lige bag ribbenene og 7 cm lige før bagbenene.

D. 31 JANUAR 2014
I dag har jeg mærket små spark på Gaias mave. Tror hun selv undre sig lidt over hvad det er der sker i maven. Hun ligger i alt fald og kigger meget på hendes egen mave ;-).
I dag har hun kastet op igen. Jeg havde heldigvis noget kylling i køleskabet. Det ville hun godt tage. Kan huske fra min egen graviditet, at det hjalp mig at spise et stykke hamburgryg, når kvalmen startede. Tror også det hjalp hende, hun spiste i alt fald hendes morgenmad bagefter.

Her de sidste dage er hun begyndt at klø sig. Om det er pga af at hun smider hår på maven, eller om det er pga af hendes drægtighed er ikke til at vide. Men har læst at det ikke er unormalt at de klør sig sidst i graviditeten.

D. 02 FEBRUAR 2014
Her lige godt en uge før fødsel er hendes mave spændt helt ud som en ballon. Håber da ikke hun lægger sig meget mere ud, for ved da ikke hvordan skindet så skal nå :-)

Eller se det her billede

Hele den ene ende af stuen er lavet om til barsels afdeling. Ser ud som om hun befinder sig godt i afdelingen :-)

D. 03 FEBRUAR 2014
Vi er nu startet med at tage hendes temperatur. De første dage gør vi det kun en gang om dagen. Her til aften var den 38,1. Rart at have styr på hvad hendes normale temperatur ligger på, inden den begynder at falde. Når den falder ca 1 grad, skulle hun gå i fødsel indenfor 24 timer.
Hun er så småt begyndt at mosle rundt og rede seng i føde kassen ind imellem. Dejligt at hun er helt enig med os i hvor der skal laves rede :-)
For første gang i flere uger var hun lidt afvisende overfor mad. Det var ellers blandet op med lidt kallun. Jeg måtte tilbyde hende ren kallun først for at få gang i spiseriet.
Jeg har i dag fået købt det sidste jeg manglede til fødslen. Blandt andet har jeg fået at vide at jeg skulle have mange håndklæder, så jeg har næsten tømt genbrugsbutikker for håndklæder. Det blev til 24 stk, det må da være nok ;-). Håber jeg....
Ja det vil sige jeg mangler stadig id halsbånd og sådan nogle tæpper der skulle være gode når man har hvalpe, vetbed hedder de vist. Men satser på at kunne nå at komme til Fredericia på søndag. Der er en stor udstilling og der plejer at være en masse af dem der. Vil helst lige kunne mærke kvaliteten og det er ikke nem ved netkøb. 

D. 04 FEBRUAR 2014
Så er vi gået ind i den sidste uge. Synes normalt at en uge går hurtig, men tror at den her kommer til at snegle sig afsted. Kan næsten ikke vente længere. Vil snart gerne ha den fødsel overstået. Håber alt går godt.
I dag 8 uger henne, er hun øget 15 cm lige bag ribbenene og 10 cm lige før bagbenene.

Phy hvor er det hårdt at være drægtig :-).

D. 06 FEBRUAR 2014

Her er det den omvendte verden. Hunden ligger i sofaen og jeg sidder på gulvet :-).
Der er ikke så meget at skrive om, lige nu. Her til aften ligger hendes temperstur på 37,9. Så der er ikke tegn på fødsel endnu. 
Hun fik besøg af fætter Zanto. Min svigerdatter og søns bomuldshund. Det blev hun glad for, selv om at hun til sidst blev lidt træt af at han ville snuse hende bag i hele tiden.
Hendes pels er blevet lidt stiv og kedelig og hun er begyndt at fælde på hele kroppen nu. Dyrlægen siger at det er fordi hun bruger alle hendes ressourcer på hvalpene. Hun må også godt begynde og tage lidt mere fra af det hvalpefoder hun får. Det er gået lidt i stå.

D. 09 FEBRUAR 2014
Opblokningen er i gang. Det har den været siden i går eftermiddags. Det er lidt hårdt for Gaia, men heldigvis er der lidt pause ind i mellem. Vi har lige fået sovet/blundet en 3 - 4 timer. Marie (svigerdatter) vækkede mig kl 4. Hun synes at det tog til med Gaias pusten og roden rundt. Da jeg satte mig op på drømmesengen jeg sov i, hoppede hun op til mig og lagde sig næsten på skødet af mig. Ingen tvivl om at hun trængte til lidt støtte.

Her ligger hun og puster, med støtte fra Marie.

Gaia er øget 19 cm lige bag ribbenene og 13 cm lige før bagbenene.

Da jeg skrev sidst var det tidlig morgen, nu er klokken 16.30 og hun blokker stadig op. Stakkels hende. Hun tar det ellers pænt, men hun er godt nok ved at være træt nu. 


Forsættelse følger under fanen Hvalpe/Fødsel